LEARN TO FLY – Den lange flyboard tur

LEARN TO FLY – Den lange flyboard tur

apr 07, 2014 Ingen kommentarer

Kom og lær noget du med garanti aldrig har prøvet før: At flyve hen over vandet på to kraftige vandstråler på et Flyboard.

Med grundig undervisning i 2 gange 10 min. hvor ALLE næsten med garanti kommer til at fange balancen og selv bestemme, hvor du vil flyve hen.

Vi starter med en gennemgang af udstyr og hvordan lektionerne kommer til at foregå.
Efterfølgende vil du få instrukser i hvordan man bruger/styrer/flyver på et flyboard, evt. suppleret med videoeksempler på de forskellige elementer.

Der vil være mulighed for at træne og varme lidt op på et vippebræt, idet flyboardet styres ved hjælp af dine fødders bevægelse samt din balance.
Du vil blive iklædt en tørdragt eller våddragt. Når vandet er koldt bruger vi en tørdragt, hvor du kun tager sko og jakke af. Resten af tøjet beholder du på, for at holde varmen under tørdragten. Du har endvidere handsker hætte, redningsvest og hjelm på.

Flyboard Sekotion 1
Turen på flyboard starter med at du ligger i vandet, mens en instruktør sidder og styrer vandtrykket fra jetscooteren. Du vil automatisk flyde i vandet, idet du har redningsvest på, og der også er opdrift i din dragt og i flyboardet. Først øver vi hvordan du kan styre trykket nede i vandet og derved ændre retning. Når du er fortrolig med det, prøver vi at få dig op af vandet og balancere på vandstrålen. I starten ca. 1 – 1,5 m indtil du har balancen, så der ikke er så langt at falde.

Når du er ved at finde balancen, prøver du at flyve lidt rundt, hvor du ser om du selv kan styre retning og drej. Har du god balance og lidt mod kan du prøve at få noget mere højde på.

Den første lektionen varer 10 min. som vi har erfaret er den optimale tid, inden man bliver for træt og ukoncentreret.

Du får lidt tid på land til at samle kræfter og finpudse teknikken på flyboardet. Endvidere får du mulighed for lige at se en eller to andre flyve på flyboard, så du kan iagttage teknikker, nu hvor du selv er en førstehånds-oplevelse rigere. Vi har oplevet at man faktisk starter noget bedre på de næste 10 min. end man sluttede på de første.

Flyboard sektion 2
Hvad du kommer til at prøve og opnå indenfor de næste 10 min. afhænger udelukkende af dig, og hvor god du er til at omsætte instruktioner til handling. Er du virkelig god kan du få stor højde på og måske lave et par tricks og skarpe drej eller kæmpe delfin spring. Vi har endda haft en der forsøgt et backflip efter kun 15 min. på flyboardet.
Hvis du er interesseret optager vi en lille video, som du efterfølgende kan finde på vores facebook-side, så du kan dele din oplevelse med dine venner.

Pris for denne unikke flyboard oplevelse 1299 kr.

Send os en besked